Kunstnersammenslutningen PRO har eksisteret i 62 år og bestået af skiftende kunstnere.

På udstillingen på Kulturloftet deltager følgende kunstnere: Jonna Pedersen, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Henriette Lorentz, Hans Kjær, Annette Sjølund, Ole Bach Sørensen og Stig Weye.

Gennem årene har PRO fungeret som springbræt for noget større og betegnes derfor nogle gange som en gennemtrækssammenslutning.

Fra starten udstillede kunstnersammenslutningen på Charlottenborg, men efter at udstillingsbygningen i 2006 skiftede til Kunsthal Charlottenborg, har gruppen været henvist til at udstille forskellige steder i landet.

Rasmus Svarre er  tiltrukket af at fremkalde stemninger og ikke realistiske motiver.

Hans værker med nordiske landskaber er ofte også delvist abstrakte og antydede, og han kan lide at benytte de transparente kvaliteter ved akvarel til at antyde drømmende stemninger.

Motiverne i hans værker kan både være antydede, kraftfulde, poetiske og grimme.

I landskabsmalerierne kommer mennesket mest til syne i form af strukturer, der er lavet af mennesket, eller som en lille antydet person i det enorme land.

Det er landskabet og naturen, der er hovedpersonen.

Sofie Aabenhuus’ undersøger maleriets form og eksistensberettigelse via materialevalg og sammensætning. Spændingen mellem farvevalg og materialevalg. Opløsningen af hvad der ses som rigtigt og forkert at bruge. Valget om ophøjelse af – og hyldest til simple, håndgribelige hverdagsmaterialer som pap og murersnor, træ blandet med naive penselstrøg. I nogle af værkerne omsætter hun egne sanseindtryk og observationer af sit eget indre samt samfundstendenser og menneskets personlige udviklingstemaer til abstrakte udtryk – der udgør et studie i farver, teksturer og former og materiale.

Sofie Aabenhuus åbner den dialog, der kan opstå mellem værket og beskueren. Værkerne er ikke en søgen efter det færdige eller fuldendte, nærmere en beskrivelse af en sindstilstand, et øjeblik, eller et sanseindtryk. Arbejdsgangen med værkerne er spontan, intuitiv og vældig energisk. Der arbejdes altid på mange værker samtidigt i et højt tempo af flow for få en slags katalysatorvirkning værkerne imellem. Den energiske arbejdsgang er også en slags katalysator og udtryk for at slippe fri af sin egen selvkontrol, at arbejde sig fri. At mærke mere. Mærke farverne og strukturerne.

At male og tegne har altid fyldt meget i Dortes  i Kaas liv og hun bruger rigtig meget af sin tid i sit atelier.

Hun er udpræget naturmenneske og vil gerne udtrykke og dele de oplevelser og indtryk, hun får ved at opholde sig i naturen. Da hun bor på Stevns lige ved klintekanten, er det ofte, men ikke udelukkende, Stevns Klint, der står for skud, når hun vælger motiv til sine billeder.

Naturen er for Dorte Kaas en uudtømmelig kilde til inspiration og glæde.

Dorte Færch ser skønheden i forfaldet….

Dorte Færch får inspiration til sine fotos når hun færdes i naturen og på havnen. Havnen er for hende en uudtømmelig kilde til inspiration. Hun bliver fanget af det, som normalt ikke falder i øjnene. Hun kan klatre og kravle for at knipse sit billede da det særlige ikke altid er det nemmeste at få fat i.

Når hun er ude i naturen, som for eksempel på Klinten og i skoven, så kommer motiverne til hende af sig selv og så fanger hun dem. Pludselig viser der sig kombinationer af konturer som kun fantasien sætter grænser for; en papegøje, en krokodille, en trold, en skikkelse, et ansigt, en maske, et øje eller andet som kun findes i eventyrer.

Både børn og voksne kan få deres egne oplevelser. Det er jo det kunsten handler om.